Den største trend i dette årti er uden tvivl “at komme tilbage til naturen”. Oplevelser i naturen er for mange en pause fra et hektisk liv. Derfor er en oplevelsesgave i naturen, den perfekte gave til ham/hende der har alt.
Vi kender det alle – at tiden er knap og den største gave af alle er få mulighed for at slippe en dag eller to, fra hverdagslivet med mails, online liv, karrieren og alt det andet, der fylder i døgnets vågne timer. Oplevelser i naturen giver den ro og afslapning der skal til, for at komme helt ned i 1. gear igen. Det kan være alt fra en vandretur, til en sejltur i de danske farvande. En eller anden form for oplevelse i naturen, hvor tid og sted for en stund glemmes og øjeblikket mærkes og printer sig ind på hukommelsen for ekstraordinære gode oplevelser.
LÆS OGSÅ: Hvorfor oplevelser er den bedste gave
En oplevelsesgave i naturen er til ham eller hende der har alt. Til parret der ikke har plads til flere nips-ting og til familien der mere end alt andet, har brug for samvær og en oplagt mulighed for fælles hygge. Der findes efterhånden rigtig mange gode oplevelsesgaver i naturen og heldigvis har Danmark en masse muligheder, når det kommer til at opleve i naturen.
Oplevelsesgaver i naturen
Familieklatring hos Nature Park Bornholm
Nature Park er en aktivitetspark midt i Bornholms smukke natur. Her er der aktiviteter for hele familien: Klatring, Disc golf, Fodbold golf og Quiz Labyrint. Med denne oplevelse kan hele familien (2 voksne og 2 unge) komme højt oppe i træerne og kravle på Nature Parks forhindringsbane i højderne. Med denne oplevelse er I sikret sjov for hele familien!
Mountainbike weekend
Tag på aktiv mountainbikeweekend med overnatning hos indbydende Hotel Njord i Harzen. Harzen er kendt for sine fantastiske, smukke cykelruter, der er egnede til både landevejscykling, motorcykler og MTB-kørere.
Guidet tur på hesteryg i Dyrehaven
Tag med på ridetur ad snoede stier og oplev smuk skov og natur fra hesteryg. En erfaren rytter og guide tager dig med på en skøn tur med masser af frisk luft. Her kan du alt efter årstiden opleve at ride i omgivelser, hvor bøgen springer ud, under grønne trætoppe, gennem blade i flotte efterårsnuancer eller i blødt, stemningsfuldt snedække. Et dejligt gavekort for alle der trænger til at opleve naturen på en ny måde. Turen er helt oplagt at invitere en god ven, kæresten eller hele familien med på.
Eksklusivt naturophold med overnatning, vin, morgenmad og vildmarksbad
Er du på udkig efter en afslappende flugt fra hverdagens stress og jag? Så er et naturophold hos Skovlysets Bed & Breakfast det perfekte tilbud til dig og din partner. Naturophold er skræddersyet til dem, der søger eventyr, afslapning og fordybelse i den fortryllende skønhed af naturen.
Kør hundeslæde i de svenske skove med Wild Lapland
Forbered dig på at blive fortryllet, når du træder ind i vores verden. Du kan mærke kraften og kærligheden fra hundene, mens du nyder synet af den fantastiske natur. På denne tur kører du din egen slæde. Der er også mulighed for at du og din ven kan dele en slæde, hvis du ønsker dette.
Zipline på Europas længste zipline i smålandsskoven
Uden for smålandsskoven, i nærheden af Klavreström, finder man en oplevelse som ganske få kender til, der er lidt ud over det sædvanlige. Her ligger Sweden Zipline, Europas længste Zipline, som er en type svævebane hvor man spændt fast i en sele suser ned fra svimlende højder. Man kører én og én på liner mellem forskellige stationer over raviner og strømmende vande sammen med grupper på op til 10 personer, ledsaget af 2 erfarne instruktører.
Ophold og cykelture på Møn
Tag en tur ud på landet, hvor alt ånder fred og ro. Oplev Møns smukke natur på cykel og overnat i dejligt dobbeltværelse på en lille perle af en slægtsgård langt fra alfarvej. Midt i en dejlig natur, tæt på Møns Klint og en lang række andre seværdigheder ligger en gammel slægtsgård, der i dag tilbyder overnatninger til alle, der har lyst til et pusterum og skønne naturoplevelser.
Besøg en dansk vingård
Oplevelsen indebærer en grundig og inspirerende rundvisning i den danske vinmark, hvor der fortælles om vinens inspirerende historie, årets gang i plantagen og vinens livscyklus. Efterfølgende vil der være mulighed for at få smagt på varen, når der inviteres indenfor i gårdbutikken og vineriet.
Sælsafari i kajak
Kom helt tæt på den prægtige og særegne svenske natur og oplev det fantastiske dyreliv fra kajak. Sælsafarien starter ved Falsterbobukten og varer ca. 3 timer. Hvis du er nybegynder, får du en gennemgang af hvordan du stiger ind og ud af kajakken, de grundlæggende sikkerhedsregler, samt rednings- og padlingsteknik.
Jagten på Nordlyset
Forestil dig at sidde på en træslæde klædt med bløde og varme rensdyrskind, mens du nyder turen over sneen. En guide styrer slæden og 10-14 hunde trækker dig gennem det laplandske vinterlandskab. Vi gør holdt halvvejs, for at lave bål, brygge kaffe og få lidt varmt at drikke. Vi er på jagt efter det dansende nordlys, og vores hunde tager os langt væk fra civilisationen og alle forstyrrende lyskilder, så vi får de bedste forudsætninger for at se nordlys – hvis vejret er med os.
Oplev natten på Møn
Oplev mælkevejen og alle himlens stjerner! Vi har alle hørt om mælkevejen, men meget få af os har rent faktisk set den. Med en dark sky overnatning på Møn kan du nu opleve nattehimlen som du aldrig har set den før. Langt fra byens lys, bliver natten mørk og stjernerne får lov at lyse op. En enestående oplevelse.
Ophold og vandretur på Møn
Tag på vandreferie på Møn, og oplev den skønne natur i lige nøjagtigt dét tempo, der passer jer. Nyd naturen, nyd hinanden, nyd at få rørt kroppen.
Lær at lave mad på traditionel samisk vis over åben ild
Denne oplevelse byder på en ægte kulinarisk rejse. En rejse både i tid og smag, men en del af den er også i bil. I bliver hentet i byen Kiruna i Sverige og bliver derefter kørt til den lille by Puoltsa, hvor I skal lære at lave mad på traditionel samisk facon rundt om åben ild.
Kajak i det synfynske øhav
Tag en tur i kajak fra Danmarks uofficielle kajakhovedstad Svendborg, en helt speciel kajakdestination. Oplev det smukke sydfynske øhav, der strækker sig fra Helnæs bugt forbi Svendborg, og over vandet til Langeland. Området består af 55 øer og er kendt for sine vige bugter og lave vand. Et unikt naturområde rigt på fugle- og dyreliv.
LÆS OGSÅ:
+35 unikke oplevelser i København
Indlægget Oplevelsegave i naturen indeholder affiliatelinks til troværdige danske webshops
2 Responses
[…] SE OGSÅ: Oplevelsesgaver i naturen […]
[…] LÆS OGSÅ: Oplevelsesgaver i naturen […]