Ideer til nissedrillerier

ARTIKLEN INDEHOLDER REKLAMELINKS

Julen er en gammel fest som blev holdt om vinteren for at fejre at dagene på denne tid af året blev længere og lysere. Men julen er også tiden hvor mange børnefamilier får besøg af drillenissen.

December måned er lig med at drillenissen flytter ind i mange hjem, få her en masse sjove ideer til nissedrillerier.

Med en nissedør kan nissen besøge børnene hver dag i december måned. Børnene bliver ellevilde, når nissen har været på besøg hen over natten, for de elsker at se, hvad nissen har fundet på af nissedrillerier.

Vi tænkte I kunne bruge lidt ideer til nissedrillerier:

  • Frugtfarve i mælken – en god klassiker
  • Pebernødder i skoene
  • Hæng jakker eller andet tøj i lamperne (særligt sjovt er det at hænge undertøjet op)
  • Toiletpapir gennem hele huset
  • Små shotglas med rød sodavand = nissefest i løbet af natten
  • Bind snørebåndene sammen på familiens sko
  • Kom gran i børnenes jakker
  • Dekorer med julepynt på toilettet
  • Lav en dynge med mel, som nissen har kælket på
  • Chokopops i potten
  • Lav et lille nissebrev til barnet/børnene.
  • Mal små fodspor på gulv og bord med en lille bamse eller dukkes sko, som er dyppet i lidt mel eller jord ude fra haven for at lave aftryk
  • Bind skabslågerne sammen, så de ikke kan åbnes.
  • Pak børnenes skolebøger ind i julegavepapir
  • Læg småkager ved nisseboet, næste morgen er de væk og kun krummer tilbage
  • Skriv brev til nissen med spørgsmål som fx: Hvad kan du godt lide at spise / drikke. Nissen svarer med et brev næste morgen. (Brug evt. ”nissens svar” på hvad den kan lide nogen af de kommende dage.)
  • Skift pærerne i børnenes natlamper ud med en blå, rød eller grøn
  • Put ris i børnenes jakkelommer.
  • Find dukkens toilet + dukken eller et legetøjsdyr. Lav en lort ud af ungernes figenstænger og læg den i dukketoilettet eller under legetøjsdyret
  • Læg slikpose / rosinpakke i barnets støvler
  • Bind døren til barnet værelse ind med gavebånd og lav en stor sløjfe
  • Lav et lille skattekort fra nissen hvor dagens gave ligger.
  • Byt kalenderlyset ud med en gulerod
  • Læg små spejlæg fra (fx. Haribo mini) slikpose ud på stegepanden og sæt nissen op på køkkenbordet.
  • Put konfetti ind i jeres godnathistoriebog, så der drysser fint konfetti ud, når du åbner og skal i gang med godnat-ritualet.
  • Byt æsken med havrefras eller havregryn ud med legoklodser
  • Pynt juletræet med børnenes tøj – evt undertøjet.
  • Tegn julehjerter på kinderne eller overskæg i ansigtet på alle i løbet af natten.
  • Skriv eller tegn på spejlet med tandpasta
  • Lav teselskab med alle bamserne midt på gulvet
  • Giv bamserne børnenes overtøj på
  • Klip i toiletpapiret som et gækkebrev
  • Lav en sne-engel i mel på bordet
  • Byt snørebånd i skoene ud med gavebånd eller sliksnørrebånd.
  • Pak møbler, bamser eller tasker ind i lagen eller dynebetræk og sæt en flot sløjfe (tørklæde) på
  • Lad nissen lave grød med ris og slik i gryderne på køkkenbordet
  • Tap legetøj op på væggene
  • Put farve i toilettet så nissen har tisset magisk tis
  • Skift tandbørsterne ud med gulerødder
  • Lav små fodspor i mel hen til slikskabet
  • Åbn chokoladekalenderen. Dagens stykke chokolade ligger sammen med nissen

Listen opdateres løbende…

SE OGSÅ: Populære sange juleaften

 




error: Content is protected !!