Kähler højtaler – når design og teknik mødes

Kaehler kähler højtaler

Har du set den nye Kähler højtaler?

Har vi ikke næsten alle sammen, stået med kærestens store højtalere og tænkt at dem ville vi gerne af med (eller slet ikke have med når han flyttede ind)? I gamle dage var store højtalere det samme som god lyd. Så kom surround sound højtalerne, hvor vi alle skulle have mindst 4 højtalere, fordelt i hvert hjørne og en subwoofer liggende under sofaen… Heldigvis er teknologien blevet bedre og nu kræver god lyd, hverken højtalere og ledninger overalt – eller kæmpe store højtalere i træramme. Hurra for teknologien! Nu kræver vi til gengæld bevægelighed. Vi vil kunne høre vores musik og radio hvor vi er. I stuen, i køkkenet eller på terrassen. Lyd skal kunne flyttes rundt. Tænkt hvis vi havde båret rundt på de store højtalere dengang i 1980’erne…. Sikke et syn.

Et andet krav er i dag at højtalerne gerne må være pæne. Vi har efterhånden dyrket indretning og interiør så meget, at vi også vil have at vores teknik skal pænt, stilrent design og matche resten af vores hjem.

kähler højtaler gaveinspiration bryllupsgave gave til student

Et rigtig godt og nyt bud på en smuk flytbar højtaler i stilrent design er Kähler højtaler “Fugato”. Den er bare 17 cm høj og spiller fantastisk! Design og kvalitet matcher i lækkert design og høj lydkvalitet. En Kähler højtaler er lavet af keramik og træ. Træsorten afhænger af hvilken farve karamik du vælger. Der findes Kähler højtaler i eg, ask og valnøg. Keramikken fås i Cremehvid, Diset blå, Bourgogne, og Mørkegrå – så der findes en farve til alle danske hjem.

Kähler højtaler styres fra toppen, hvor lyden også kommer fra. Den er cylinderformet og en af de fine detaljer er den lille læderrem der indikerer at højtalere kan tages med, hvor end du går hen. Tag lyden med i parken, i haven, på badeværelset… Kähler højtaler kan tilsluttes et almindeligt anlæg med ledning, men kan også afspille din radio eller playliste fra mobilen, via bluetooth.

Vi har endnu ikke givet en Kähler højtaler væk i gave, men den står øverst på vores ønskesedler. Det er en rigtig lækker gave at få og en god gave til give. En oplagt gave til studenten, den færdig-uddannede, rund fødselsdag eller bryllupsgave. VI har fundet højtaleren fra Kähler hos TrendyLiving

 Gå til Shop

 

 

Om Kähler – historien om Kähler

Det er mere end 175 år siden, at den første Kähler-vase bliver drejet på et lille pottemagerværksted i Næstved. Det bliver starten på et unikt designeventyr, der giver genlyd i hele verden. 1889 imponerer Kählers keramik på Verdensudstillingen i Paris (samme år som Eiffeltårnet bliver opført). Det historiske Kähler-værksted er i 1800- og 1900-tallet samlingspunkt for mange af alle tiders største danske kunstnere. Her mødtes Thorvald Bindesbøll, Svend Hammershøi og Kai Nielsen med kunstnere og gensidig inspirationen må have slået gnister på det lille værksted.

Kähler højtaler

 

H.A. Brendkilde (1857-1942)
Med sin ankomst i 1885 er Brendekilde den først egentlige kunstneriske medarbejder. Brendekilde er kunstmaler og maler socialrealistiske billeder, og så er han på dette tidspunkt en af landets førende designere. I denne tid formgiver han produkter for Odense glasværk. Brendekilde arbejder på Kählers værksted tæt sammen med Herman August Kähler. Brendekilde dekorerer de vaser og skåle, H.A. Kähler drejer – hovedsageligt med blomster, dyr og eventyrfigurer. Den største betydning, H.A. Brendekilde har for Kähler-værkstedet, er formentlig den kunstneriske stimulans og den kreds af andre kunstnere, som han trækker med sig. H.A. Brendekilde er tilknyttet Kähler indtil 1907.

L.A. Ring (1854-1933)
Laurids Andersen, også kaldet L.A. Ring, er opkaldt efter fødebyen Ring syd for Næstved. Ring er blandt den kunstnerkreds, der er omkring H.A. Brendekilde i slutningen af 1800-tallet. Han arbejder med landskabsmalerier og boede i en kort periode hos Brendekilde. Det er sådan, han bliver introduceret for Kähler for første gang. Ring synes, det kunne være spændende at forsøge sig med keramik som materiale, men hans keramiske karriere løber højest op i 10 til 12 værker og får aldrig en større betydning for Kähler.

Ligesom Brendekilde er L.A Rings største betydning for Kähler-værkstedet hans kontakt til kulturlivet. L.A. Ring gifter sig med H.A. Kählers datter, Sigrid Kähler, og bliver på den måde en del af den faste kreds af kunstnere, der er omkring Kähler. Han maler ofte situationer fra værkstedet og familien. Et eksempel er maleriet ”Lampelys”, der afbilder hans hustru, Sigrid, og en lampefod med blækspruttearme. Efter sigende skulle lampefoden være hans eget værk. Billedet findes på Statens Museum for Kunst.

P.S. Krøyer (1851-1909)
Hvad Skagen var for malerkunsten, var Næstved og Kählers værksted for keramikken. Disse to kunstmiljøer har også kontakt med hinanden i slutningen af 1800-tallet og starter af 1900-tallet. Den anerkendte skagensmaler, P.S. Krøyer, maler ved flere lejligheder portrætter af sin ven, H.A. Kähler, når han sidder ved drejeskiven på værkstedet i Næstved. Ligeledes portrætterer han også H.A. Kähler, da han besøger Skagen i 1901.

Karl Hansen Reistrup (1863-1929)
Efter ansættelse på Den Kongelige Porcelænsfabrik trænger porcelænsmaleren Karl Hansen Reistrup til nye udfordringer og tager med glæde imod tilbuddet om arbejde hos Kähler. Her bliver han ansat som maler og modellør i 1888. Han flytter hurtigt ind på et loftsværelse på fabrikken og starter et tæt og intensivt samarbejde med Herman August Kähler. Dette samarbejde forsætter lige indtil næste generation af Kähler-familien overtager styringen.

Reistrup tegner og modellerer former, som H.A. Kähler efterfølgende drejer. Alle figurer bliver afformet i gips, så disse let kan masseproduceres. Kählers gode resultat med udviklingen af den røde lustre bliver hurtigt tydelig at se på Reistrups arbejde. En del af hans første dyrevaser var i denne farve og bliver solgt på Verdensudstillingen i Paris i 1889. En af disse, Elefantvasen, står i dag i Dronning Margrethes soveværelse, brugt som en lampefod.

Reistrup er meget glad for dyr, og skaber en hel zoologisk have i keramik. Han placerer katte, ænder og fisk på skåle eller frøer på askebægere. Men især er han glad for løver. Det ses blandt andet i hans humoristiske figur ”Løvens Frokost”. Her udstråler løven stor tilfredshed over lige at have fortæret et menneske. Med tiden får Reistrup travlt med enorme udsmykningsarbejder rundt om i landet, men han bliver dog fortsat ved med at have sin gang på Kähler-værkstedet.

Thorvald Bindesbøll (1846-1908)
Arkitekten Thorvald Bindesbøll opholder sig ganske kort på Kählers værksted, nemlig i årene 1890 og 1891. Det er kunstneren L.A. Ring, der har lokket ham til Næstved. Opholdet hos Kähler foregår over to perioder i disse år. Men ingen af de produkter, han fremstiller i disse perioder, kan kaldes for hovedværker. Det bedste resultat, han efterlader sig, er nok en krukke i lertøj med grafitdekoration og begitning. Den findes i dag på Kunstindustrimuseet. I den anden periode på Kählers værksted laver Thorvald Bindesbøll et alter til Herning kirke. Dette bliver lavet i glaseret lertøj. Selvom Thorvald Bindesbølls ophold ved Kähler er kort, bevarer han kontakten med Kähler i lang tid efter.

Svend Hammershøi (1873-1948)
Svend Hammershøi er tegner, maler og keramisk uddannet. Han starter sit arbejde som kunstnerisk formgiver hos Kähler i 1893 og fortsætter der indtil sin død. På hans første besøg hos Kähler er hans vigtigste mål at lære kunsten at formgive, og derfor holder han sig meget ved drejeskiven. Men da han fra 1904 udelukkende arbejder ved Kähler, overlader han dog håndværket til mestrene. Disse er Gamle Olsen, og Kähler i tre generationer: Herman August, Herman H.C. og Nils Kähler. Et typisk kendetegn for de krukker og skåle, Hammershøi laver, er de kraftige profileringer, horisontalt og vertikalt. Disse går igen i hele hans produktion.

Svend Hammershøi genopliver i sin tid hos Kähler terrakottaen, som er det uglaserede, brændte rødler, der for eksempel blev ”muffelbrændt”. Det betyder, at genstanden bliver brændt i ovnen sammen med savsmuld. Med denne teknik opnår man en røget overflade. Efter nogle år på værkstedet er det mere og mere store krukker og gulvvaser i uglaseret rødler, der fanger hans interesse. Dette falder i god smag hos tidens mester, Nils Kähler, som elsker at dreje store genstande. En anden ting, man forbinder med Hammershøis arbejde, er de hvid-grå-sorte arbejder. Disse bliver til i samarbejde med Jens Thirslund.

Jens Thirslund (1892-1942)
Jens Thirslund kommer til Kähler i 1913 på opfordring fra en bekendt. På trods af at han ikke er kunstnerisk uddannet, har han et medfødt talent for at tegne. Dette er hjulpet godt på vej af hans store interesse for kunst. Jens Thirslund skaber sin helt egen motivverden, som han overfører til potter og kakler. Men også på tilfældigt papir – ofte er det indpakningspapir, han tegner på. Hans motiver er alt fra blomster til damer, dyr og skibe.

Den største del af Jens Thirslunds produktion ligger i vægfliser. Disse mønstrede, begittede kakler bliver produceret i stort omfang på værkstedet. Thirslund besidder en videbegærlighed og en stor passion for keramik. Det er denne, som får ham til at udforske lustrebrændingen. Han tilbringer mange nattetimer i sod og røg for at udforske disse brændinger. Sådan kommer han frem til den sort-hvide tin-glasur, som er brugt til at dekorere mange af Hammershøis værker. Udover sit arbejde på værkstedet deltager Thirslund også på mange internationale udstillinger. Han har separatudstillinger i Amsterdam og New York, men deltager også på andre udstillinger i Paris, Schweiz, Spanien, Sverige og Belgien.

Jens Thirslund er en vigtig person for Kähler-historien. Ud over sine egne værker har han været igangsætter, udvikler og inspirationskilde for mange af de andre kunstnere, deriblandt Hammershøi og Kai Nielsen.

Kai Nielsen (1882-1924)
Billedhuggeren Kai Nielsen besøger Kähler første gang i 1921. Dette er blot tre år før hans død. I den periode er han yderst produktiv, men mange af hans værker bliver kasseret, fordi han er så selvkritisk. Hans ambition er at nå bredt ud til folket. Han vil hellere sælge sine værker og producere dem i tusindvis af eksemplarer end have dem udstillet på museum. Han laver mange små figurer, som er kopier af hans større skulpturer, for at sprede kendskabet til sin kunst. Også indtjeningsmæssigt er dette en god ide.

I samarbejde med Thirslund sætter Kai Nielsen en større produktion af figurer i gang i 1922. Disse bliver lavet i gamle bronzeforme, som tidligere er blevet brugt til at støbe netop bronzeforme. Lige så opfindsom, som fremstillingsmetoden er, er også navnene på disse figurer: Dovendyret, Susanne i badet, Prinsessen på ærten, Eva på æblet, Nina på kuglen og Globetrotteren er bare nogle få af dem. Figurerne bliver meget populære i Danmark så vel som i udlandet. En forhandler fra San Francisco tager ”Prinsessen på ærten” med hjem fra en rejse til Danmark og udstiller den i sin butik. Men en amerikansk kvindeorganisation viser ”Prinsessen på ærten” en del modstand, da de mener, at figuren skyder sit underliv lidt for langt frem.

Selv om Kai Nielsens idé er at sprede kunst ud i hjemmene, er spørgsmålet, om han nu også ender med at blive kendt for den almindelige kunst. Mange vil nok stadig bedst huske ham for hans større skulpturer, så som Vandmoderen, som står i Glyptotekets Vinterhave i København.

 

Indlægget Kähler højtaler – når design og teknik mødes indeholder affiliatelinks

 

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial
FACEBOOK