Hjælp flygtninge og fattige i nærområderne – støt Folkekirkens Nødhjælp

velgørenhed som gave folkekirkens nødhjælp alletiders gave

Vi husker alle Folkekirkens Nødhjælps kampagne “Giv en ged”, hvor donationen blev givet til fattige, mens giveren fik et gavekort som vidste at giveren havde doneret i gavemodtagers navn. “Giv en ged” kampagnen er sidenhen udvidet til at omhandle mange andre gode ting, som kan hjælpe i fattige områder – ikke mindst hjælp til selv-hjælps-gaver. F.eks. gaven “10 høns og 1 hane” (200 kr.) eller “giv en køkkenhave” (160 kr)  og “start en virksomhed” (300 kr.)

Folkekirkens Nødhjælp arbejder både med at redde liv, opbygge lokalsamfund og bekæmpe ulighed. Der arbejdes i mange af verdens brændpunkter og i de fattigste dele af verden.
Folkekirkens Nødhjælp er bl.a. aktive i og omkring Syrien, hvor der gives nødhjælp i form af mad, tøj og husly i Syrien og i nabolandene, hvor næsten 11 mio. mennesker er på flugt.    Hjælp flygtninge og fattige i nærområderne - støt Folkekirkens Nødhjælp

“Folkekirkens Nødhjælp har støttet internt fordrevne inde i Syrien og syriske flygtninge i Jordan med i alt 29.150.000 kroner. Vi har hjulpet i alt 344.321 syrere med nødhjælp som mad, tæpper, varmeapparater, vintertøj, køkkensæt, hygiejneartikler og penge. Og vi giver psykosocial hjælp til børn og voksne på flugt fra krigen. I Jordan har vi givet børn skolebøger og forsynet familier i Za’ateri-flygtningelejren med tæpper og varmeapparater til den kolde vinter. I Libanon hjælper Folkekirkens Nødhjælp palæstinensiske flygtninge fra Syrien, som har søgt tilflugt i de ‘gamle’ palæstinensiske flygtningelejre, der blev oprettet i Libanon efter staten Israels oprettelse. I tre af Libanons 12 store lejre uddeler Folkekirkens Nødhjælp og nødhjælpsorganisationen Najdeh madkuponer og hygiejnepakker. Herudover tilbydes psykosocial hjælp til både de nye flygtninge og de i forvejen hårdt pressede værtsfamilier, der har taget imod de nye flygtninge.” Det fortæller Folkekirkens Nødhjælp (https://www.noedhjaelp.dk/det-goer-vi/sider/syrien)

For bare 100kr. kan der gives mad til en flygtninge i 1 måned.

Om du ønsker at støtte fattige i verdens fattigste områder med hjælp til selvhjælp eller at give nødhjælp til de flygtninge der sidder i Syrien, Jordan, Libanon eller Tyrkiet og har mistet alt, så kan du hjælpe og give velgørenhed som gave, hvis du donerer til Folkekirkens Nødhjælp.

Hvis du ønsker at oplyse gavemodtager om hvad Folkekirkens Nødhjælp bidrager med og hvor det hjælpes mennesker i nød, så læs meget mere om Folkekirkens Nødhjælps arbejde lige her.

Indlægget Hjælp flygtninge og fattige i nærområderne – støt Folkekirkens Nødhjælp indeholder ikke affiliatelinks

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial
FACEBOOK
error: Content is protected !!