Gave til bedsteforældre – SKØN oplevelse ved Vadehavet

I vores familie har vi et par bedsteforældre som er typen der har alt og ikke ønsker sig noget. De udtaler altid “vi ønsker os ikke noget der samler støv – kun hvis det er hjemmelavet….” Materielle ting har altså  ingen interesse, undtagen hvis børnebørnene har lavet noget til dem. Derfor er gave til bedsteforældre ofte en oplevelse. Det er oplevelserne der gør dem rigere! Læs her om hvorfor en oplevelse er en god gave.

Denne oplevelse har vi sendt de omtalte bedsteforældre ud på og sikke en oplevelse de havde! Det er en Østers- og Champagnetur – i hestevogn! Fantastisk set-up og gennemført hyggeligt.

gave til bedsteforældre østers-champagnetur-vadehavet mad

Information om denne gaveidé: Gave til bedsteforældrene – Pris: 220,- pr. person

Nationalpark Vadehavet er på UNESCOs verdensarvliste over mest bevaringsværdige naturforekomster. Her skal du, eller en heldig gavemodtager, på en storslået naturoplevelse og nyde en masse østers.

Hop på hestevognen og kør ud midt i Nationalpark Vadehavet, hvor Danmarks fredelige ø, Mandø, byder på storslåede naturoplevelser. Kom med på den populære jagt efter friske østers midt i en uberørt og foranderlig natur, hvor der er frisk luft og højt til loftet. Mens turen går imod østersbankerne, vil du høre om Mandøs historie, fuglelivet, diger, og tidevandet, som gør, at øen kun er fremkommelig ved lavvande.

Det er et fantastisk syn, der møder én ved en østersbanke. Her kan du uden videre samle alle de østers, du kan spise og på samme tid nyde det helt tørlagte område midt i Vadehavet. Alle får udleveret en kartoffelsæk, der må fyldes op og tages med hjem.

Når kartoffelsækken er fyldt med østers, går turen tilbage til Mandø, hvor vi tænder op i grillen og tilbereder nogle af de østers vi har fundet med dertilhørende champagne.

Oplevelsen indeholder:

  • Ca. 3 timers oplevelse
  • Alle de østers, der kan være i en kartoffelsæk
  • Champagne
  • Lån af vaders og handsker
  • Tur i hestevogn frem og tilbage fra Mandø til østersbankerne
  • Guidet tur omkring Mandøs unikke natur og historie
  • Østersknive (kan købes for 100,-)

Vadehavet er en del af UNESCOs verdensarvsliste. Så udover at være en af de vigtigste vådområder i verden, er det samtidig et kæmpe spisekammer.

gave til bedsteforældre østers-champagnetur-vadehavet

Oplevelsen kan bestilles hos DuGlemmerDetAldrig.dk, der byder på mange andre gode oplevelser til alle aldre.

 

Indlægget Gave til bedsteforældre – SKØN oplevelse ved Vadehavet indeholder affiliatelinks

1 Response

  1. 05/07/2017

    […] Læs mere om østers og champagneturen her […]

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial
FACEBOOK
SHARE